Leasing af firmabil er noget af den smarteste løsning til erhvervslivet, da man får et utal af fordele på denne måde frem for at købe en bil kontant. Leasing giver både et stabilt budget uden uventede udgifter på bilen samt intet værditab i leasingperioden bortset fra engangsydelsen, og desuden kan man nemt og billigt få råd til at køre en i en dyr luksusbil som Audi, BMW og Mercedes, da disse tyske biler er kendetegnet ved høj kvalitet og køreglæde men også høje kontantpriser.

Det er rart at vide, hvilke bilmodeller, man har råd til at lease, før man vælger en bil, og da beskatningsreglerne på leasingområdet er lidt svære at gennemskue, så kan man for eksempel anvende en nem og praktisk firmabil beregner på Audis hjemmeside, der kan anvendes på både Audi biler men også alle andre biler.

Sådan virker beregnermodellen

På hjemmesiden vælger man den foretrukne model samt det ønskede ekstraudstyr, hvorefter man trækker en lille bil fra venstre til højre på en skala, hvor de økonomiske parametre ændrer sig og giver en præcis månedlig leasingudgift.

Man kan også sætte sig et budget, hvorefter man kan se de biler, der passer indenfor budgettets grænser. Man får bedst udbytte ved at lease dyre luksusbiler, da de billigere biler i højere grad påvirkes af den såkaldte mindstebeskatningsregel, der medfører, at en bil udelukkende bliver beskattet af den værdi, den har på anskaffelsestidspunktet.

En bilforhandler kan undgå dette ved at ansætte en kunstigt lav pris på sine leasingbiler, så nu er reglerne, at man mindst skal beskattes af et minimumsberegningsgrundlag på 160.000 kr. samt 15 % beskatning af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. Bilværdien over 300.000 kr. beskattes så med 20 %, og hertil kommer et miljøtillæg.

Derfor er leasing så populært

Hvert år sættes der i Danmark rekorder indenfor billeasing, og fremgangen er endda størst på området for privatleasing, selvom man her ikke kan modtage noget skattefradrag som privatperson men kun indenfor erhvervsleasing i et selskab. I næsten alle situationer er leasing en mere sikker, rentabel og mere fleksibel måde at have bil på i forhold til at købe en bil.

Hvis man kender sit transportbehov nøje for den kommende årrække, så er det billigst i længden at købe en bil selv, da man efter 4-5 år passerer grænsen for, hvornår dette er mest rentabelt. Mange firmaer og privatpersoner kender slet ikke deres behov for bil for så mange år ud i fremtiden, så de kan altså udskifte den leasede bil med jævne mellemrum, således de altid har rådighed over en nyere bil, der i størrelse og stil passer perfekt til det aktuelle formål.

Når man køber en bil, vil man uundgåeligt komme til at få uventede udgifter til både service, vedligeholdelse og måske også nogle reparationer efter nogle års brug, og endeligt får man også et stort værditab, når man sælger bilen efter nogle år. Dette giver nogle variable månedlige udgifter, der på kort sigt er dyrere end leasing, og på den måde bliver leasing den mest oplagte løsning, da man får:

  • Billigere pris pr. måned.
  • Bedre økonomisk overblik med en fast pris pr. måned.
  • Fleksibelt at udskifte bilen til en mere passende model.
  • Får intet værditab på bilen.
  • Nemmere at få råd til at lease en dyr luksusbil i en kortere periode.
  • Fuld fradragsret for alle månedlige udgifter.