Få en gratis ladestander hjem til dig
Er du den stolte ejer af en elbil, så er det naturligvis også vigtigt at få fyldt den med “brændstof”. Og selvom der efterhånden er placeret mange ladestandere rundt om i landet, giver det en anden frihed og tryghed at kunne lade bilen op derhjemme. Derfor har mange elbilister valgt at leje en ladeboks, der installeres på hjemmeadressen. På den måde kan de altid lade bilen op, når de kommer hjem, og den vil være klar til brug igen, når du har behov for det.
Hvorfor leje en ladeboks?
Der findes i dag omkring 2000 ladestandere i Danmark, og selvom det tal er steget eksplosivt i løbet af de seneste par år, er det endnu ikke alle steder, du finder dem stående. Og måske befinder du dig i et område, du ikke er velkendt i, hvorfor du må ty til Google Maps eller den indbyggede GPS i bilen for at finde den nærmeste station. Derved risikerer du at skulle køre mange kilometer for finde den nærmeste ladeboks, hvor du kan få ladet bilen op – og det er spild af både tid og penge.
Har du derimod en privat ladeboks stående i indkørslen eller garagen, vil du aldrig nogensinde skulle bekymre dig om, hvor den nærmeste ladestation er. Ved at gøre det til en fast rutine at sætte bilen til strøm, når du kommer hjem, vil der altid være “brændstof” nok til den næste tur.
Hvordan fungerer det?
Der er flere måder, hvorpå du kan få en gratis ladestander hjem til dig. Du kan enten vælge at tegne et fast månedligt abonnement, hvorigennem du får ubegrænset opladning hjemme og på farten. Dermed skal du ikke bekymre dig om, hvad dit kørselsbehov er i den enkelte måned, da du betaler den samme pris altid.
Du kan også vælge at tegne et abonnement, hvor du betaler via din egen eludbyder. Med det abonnement betaler du kun for leje af ladeboksen, så du er garanteret service døgnet rundt og løbende softwareopdateringer på boksen. Har du dermed en billig eludbyder eller eventuelt solceller monteret på taget, kan du hurtigt og enkelt gøre brug af disse fordele på din “brændstof-regning” til din elbil også.
Uanset hvilket af de to abonnementer du foretrækker, vil du få en gratis ladeboks installeret i dit hjem. Boksen monteres enten på en væg eller på en fritstående pæl, alt efter hvor du parkerer din bil derhjemme. Efterfølgende er det blot at koble strømkablet til din elbil. Begge løsninger giver en frihed, som end ikke findes ved benzin- og dieselbiler.